rbtur vegna hrossabeitar

 

S stand lands annig a rbta er rf m benda eftirfarandi atrii v sambandi:


1. burargjf gri land.
S um takmarka beitiland a ra er burargjf kjsanleg til a bta a land sem til er. Graslendi og framrst mrlendi svara mjg vel burargjf og getur uppskera aukist til muna. burargjf breytir einnig tegundasamsetningu grurs, betri beitarplntum hag. Varast skal a beita hrossum nbori land. skileg burargjf thaga er talin vera bilinu 150-300 kg af alhlia ea tvgildum tnburi (Grir 9 ea Mi). sumum landshlutum er fosfrskortur mrum sem hgt er a bta verulega r me v a bera ar rfosfat. ar sem vlfrt er um beitiland er enn fremur rlegt a dreifa r hrossatashrgum me sla. annig ntist hrossatai betur sem burur.

2. Tmabundin friun lands.
Me v a fria land hluta vaxtartmans gefst grri fri a styrkjast. Rtur plantna rrna vi stuga beit og grurekjan veikist. v er nausynlegt a gefa grrinum fri af og til. Auk ess minnkar friun lands lkur ormasmiti. etta ber srstaklega a hafa huga ar sem um er a ra hlf sem gengi er nokku nrri me beit, v ar getur ormasmit ori miki sari hluta sumars. S beit ltt af slkum hlfum misumars hamlar a vigangi ormasmits.

3. Hlfa vikvmu landi vi beit.
Beit brattlendi ea landi sem vikvmt er fyrir beit vegna rrs jarvegs getur valdi miklum skemmdum stuttum tma, srstaklega snemma vors ea vtut. ess vegna getur urft a fria slk svi vissum rstmum en au er san hgt a nta a einhverju leyti rum tmum. Einfalt og drt getur veri a gira slk svi af me einfldum rafmagnsgiringum.

4. Lengja gjafatma.
Me lengri gjafatma fram vor minnkar lag landi og grur fr aukinn fri til a spretta ur en beit er hafin. Auk ess verja hrossin ekki eins lngum tma beit og trak minnkar.

5. Hlfa land meira niur.
Skiptibeit stular a bttri ntingu grrinum. Me v a skipta landi niur a einhverju leyti eftir grurlendum nta hrossin grurinn mun jafnar. Hgur vandi er n til dags a nta einfaldar rafgiringar til a skipta landi niur. Me einfldum rafstreng m skammta reihestum beit og san fra til eftir rfum. Hafa ber huga a me v a hafa hross litlum hlfum eykst trak til muna en a getur valdi miklum skemmdum landi gangi hrossin v of lengi.

6. Bta framrslu.
Framrsla breytir grurfari landi og yfirleitt skilegri beitargrri hag. Vi hnignandi framrslu breytist grurfar landsins hins vegar til lakari vegar hva beit snertir. Framrsla er orin mjg umdeild ager og ber a skoa a ml vandlega s tlunin a grafa nja skuri.

7. Gra upp gri ea lti gri land.
Me burargjf, moi ea skt m gra upp land og auka annig vi beitiland. Auk ess m gra miki upp me v a gefa hrossum ea rum bpeningi mela og anna land sem ekki skilar neinni uppskeru.

8. Fkka hrossum.
Me stu hrossarktarinnar og arsemi hennar huga hltur a a vera hagsmunaml hvers bnda a eiga einungis gripi sem skila ari og hann hefur landrmi fyrir.

 

   

Sast uppfrt 01.08.2000
joi@rala.is

 

1997

http://www.rala.is/umhvd/hhagar/